Dagpengesatser guider dig på vej

dagpenge ledDagpengesatser er et nystartet initiativ, der har til formål, at belyse det indviklede område dagpenge. Der findes rigtig mange love og regulativer på dette område, og det er meget nemt at fare vild i “dagpengejunglen”. Det er umuligt at dække alle aspekter, da det let ville fylde 500 tætskrevne a4-sider. Jeg vil løbende udbygge “databasen” og på sigt, dække nogle af nicherne indenfor de forskellige kategorier.

Hvis du har faglige spørgsmål eller lign., så er du velkommen til at poste dem, som kommentarer til siderne. Så vil jeg “trække på mit netværk” og finde et fyldestgørende svar til dig. Jeg svarer helst ikke på spørgsmål, der er stillet privat, da jeg gerne vil, at alle kan læse svaret og få en afklaring.

Dagpengeudbetaling i 2012

Dagpengeudbetaling 2012

Ovenstående er vel nok et spørgsmål, der vedrører alle arbejdsløse, der er dagpengeberettigede. Udbetalingsperioderne er altid på enten 4 eller 5 uger og følger ikke nødvendigvis kalenderåret. Dagpengeperioderne går derimod fra den næstsidste søndag i en måned til den næstsidste søndag i den næste måned. Dine dagpenge vil oftest være tilgængelige på din NemKonto fredagen efter periodens udløb. Læs videre »

Nye dagpengesatser i 2012

Dagpengesats 2012

Dagpengesatserne er i 2012 steget med 2,9 % i forhold til 2011. Til sammenligning steg satsen fra 2010 til 2011 med 1,9 %. Den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede lønmodtagere er nu 17.073 kr./md. For at modtage denne skal du have en månedlig bruttoløn på minimum 20.620 kr. I 2011 krævede maksimumsatsen på 16.597 kr. en bruttoindtægt på 20.045 kr. Læs videre »

Barsel og dagpenge

Barselsdagpenge

Alle der bliver gravide i Danmark, har ret til barselsdagpenge, når fødselen nærmer sig. Du kan få dagpenge fra og med de sidste 4 uger op til det formodede fødselstidspunkt. Din partner har også ret til barselsorlov med fuld dagpengesats. Forældrene har ifølge de nye regler for barselsorlov ret til 52 ugers barsel til sammen. Moderen har ret til 14 ugers orlov og farmand har i samme periode ret til 2 ugers orlov.

Læs videre »

Generelt om sygedagpenge

sygedagpenge

Sygedagpenge er en en form for understøttelse, ligesom dagpenge er. Forskellen er blot at dagpenge udbetales, hvis du bliver ledig, mens sygedagpenge udbetales, såfremt du er ledig og bliver syg eller hvis du bliver syg og ikke er berettiget til fuld løn under sygdom. Du kan også få sygedagpenge som selvstændig, hvis du bliver syg og er forsikret. Læs videre »